Afrensning af alger på private tag

Man skal have tag over hovedet. Og det tag må gerne være vedligeholdt, ellers kan det pludselig blive meget dyrt. Super1Privat tilbyder skånsom og professionel algerensning af dit tag, så det holder længere. Samtidig med, at du får et sundere tag, bliver det også pænere. Lad os fjerne algerne på dit private hustag eller for din boligforening, vi har erfaringen og det rette udstyr. Med os som partner får du en hurtig, effektiv og billig algebehandling. Prisen på et traditionelt parcelhustag er fra 850-1000 DKK.

 

Hvorfor, hvornår og hvor ofte bør man algebehandle?

Det danske klima er hårdt for vores hustage, uanset om du bor i byen eller på landet. Når mos, lav, alger og skidt viser sig på tagene som forskellige flerfarvede uskønne pletter, er det i bedste fald blot til gene for æstetikken. I værste fald virker det hele som en svamp, der holder på fugten, og risikerer at trække fugt ned igennem dit hustag. Vedligeholder du ikke mod alger, risikerer du også frostsprængninger. Det optimale er at algebehandle om sommeren, hvor der gerne er et par dages tørvejr, så algerensen kan virke på dit tag. Vælger du at algebehandle dit tag hvert år eller hvert andet år, står du ikke pludselig med fx nedsivende fugt.

Hvis der allerede efter kort tid kommer alger igen, vender vi tilbage og gennemgår dit tag igen. 


Skånsom algebehandling

Super1Privat anvender et lavtryksanlæg, og vi har teleskopskaft til at sprøjte algefjerner ud på taget. Det betyder, at vi ikke skal klatre på dit tag med risiko for at ødelægge tagfliser mv. Algefjerneren skal virke i ca. 14 dage, og algerne skylles herefter med regnen ned. Du sikrer dig også fremadrettet imod at flere og nye alger sætter sig fast.

Algerne skylles ned i din tagrende, som du derfor bør rense efter en behandling.

På listen over vores ydelser er også tagrens, som er en mere omfattende metode.

Vi vil gerne se på dit tag og rådgive dig om den helt rigtige løsning.

Normal responstid på mailhenvendelser 1 til 2 timer, vi rykker altid hurtigt ud ved hastesager.